Andri Snær Magnason (f. 1973) er islandsk forfatter, klimaaktivist, dokumentarfilminstruktør og tidligere islandsk præsidentkandidat. Forfatterskabet omfatter både science fiction, samfundskritik, lyrik, børnebøger og breve.
På tværs af genrer har Magnason skrevet om udnyttelse af naturen og materialisme. Han har blandt andet flere gange modtaget Green Earth Book Award Honorary Mention og en særlig hædersbevisning fra Philip K. Dick-prisen for romanen LoveStar. Hans spillefilmsproduktion omfatter blandt andet Dreamland (2009) og The Hero’s Journey to the Third Pole (2020). På dansk er senest udkommet Tiden og vandet (2020), der er oversat til mere end 30 sprog.
